Min rejse som grafisk designer

Min interesse for design begyndte tidligt og førte mig til en uddannelse som multimediedesigner i Køge, hvor jeg færdiggjorde min uddannelse i 2016. Under studietiden arbejdede jeg som grafisk designer i en televirksomhed, hvilket gav mig værdifuld erfaring allerede tidligt i min karriere.

Efter uddannelsen fik jeg fuldtidsjob som grafisk designer hos TDC, hvor jeg udviklede mine kompetencer inden for branding og design. Senere blev jeg en del af et digitalt bureau, Subsero, som senere blev opkøbt af Brandhouse. Her lærte jeg at navigere i et hurtigt og dynamisk miljø med fokus på digital markedsføring og kreativ udvikling.


I 2019 besluttede jeg at tage springet som selvstændig. Efter 10 spændende år i hovedstaden valgte jeg i 2023 at vende tilbage til mine rødder på Falster. Herfra driver jeg nu Mie Heiberg Grafik og hjælper både lokale og nationale kunder med grafiske løsninger, der skaber resultater.

Din grafiske samarbejdspartner

Jeg tror på, at godt design starter med en god dialog. Jeg sætter en ære i at forstå dine behov og omsætte dem til kreative og funktionelle løsninger, der afspejler din virksomhed. Mit mål er at levere design, der både inspirerer og holder i længden.

Fra mit kontor på Slotsbryggen 14A i Nykøbing F. skaber jeg kreative løsninger, der hjælper virksomheder med at skille sig ud. Uanset om du har brug for en visuel identitet, et logodesign eller en hjemmeside, er jeg klar til at hjælpe dig. Kontakt mig i dag for en uforpligtende snak om dine idéer og behov.