Aktiv Sommer – En sommer fyldt med oplevelser
Aktiv Sommer er Guldborgsunds tilbud til børn og teenagere, hvor de kan tilmelde sig en række spændende aktiviteter sommeren over – fx fiskning, ridning, porcelænsmaling, golf og meget mere.
Jeg har skabt en ny visuel identitet for Aktiv Sommer, der afspejler glæden ved en aktiv sommer.
Jeg har designet deres logo, hvor dragen symboliserer frihed og leg – perfekte værdier for et aktivt sommerprogram.
De varme sommerfarver fra deres tidligere identitet er blevet genbrugt for at bevare genkendeligheden.
Jeg husker selv, hvor meget jeg elskede de forskellige aktiviteter som barn – derfor var det en ekstra fornøjelse at få lov til at forme den visuelle ramme om dette skønne koncept! ☀️